Kastanjehavens historie

Der har været børnehave i Næsbjerg siden den 1. august 1993. Byens første børnehave, Kirsebærhaven, blev oprettet i en ældre lærerbolig i Hovedgaden 49. Børnehaven blev dengang normeret til 26 børn og 4 pædagoger + fælles ledelse med SFO. Pr. 1. august 1997 blev der selvstændig ledelse i børnehaven. 


Den 1. august 1996 blev børnehaven udvidet med 16 børn og en udegruppe med egen bus. Udegruppen havde hjemmebase i en anden lærerbolig på Troesmosevej.

Kirsebærhaven blev efterhånden nedslidt og legepladsen for lille, så derfor blev det i 1999 besluttet at bygge ny børnehave i Næsbjerg.

Kastanjehaven blev bygget i landlige omgivelser på en 1,4 hektar stor mark med egen skov, og blev indviet d. 13. marts 2000. 

I løbet af de næste år steg børnetallet støt og roligt i Næsbjerg, efterhånden som byen også voksede sig større.

I 2015 blev Kastanjehaven derfor udvidet med større garderobe, et ekstra grupperum og en helt ny fløj.